Posesvejsning

Poser skal lukkes, og det bedst enkelt, sikkert og effektivt. Vi har alle typer posesvejsere, fra opfinderen af posesvejsning hollandske Audion. Fra de helt enkle Impulssvejsere og Varmesvejsere, til hurtige båndsvejsere til de specialiserede validérbare til kontrollerede pakkeprocesser med topmodellerne i Power Sealer serien.

Se mere om de enkelte typer og modeller herunder, og kontakt gerne vores konsulenter på tlf. 4448 6200 / sales@genpack.com for rådgivning om, hvilken type posesvejser, der passer bedst til netop jeres behov.

Professionel posesvejsning: Valget mellem impuls- og varmesvejsning

Valget af den rette svejsemetode er afgørende for at sikre produktets holdbarhed, sterilitet og visuelle fremtræden. Hos Genpack i Farum har vi over 75 års erfaring i at rådgive dansk industri om alt fra simple bordmodeller til avancerede, industrielle anlæg. Herunder kan du blive klogere på fordelene ved hhv. impulssvejsning (kun varme under svejsningen af posen) og varmesvejsning (konstant varme).

Impulssvejsning af poser – Præcision og sikkerhed

Impulssvejsning er en energieffektiv metode, hvor svejsetråden kun opvarmes i det øjeblik, svejsningen finder sted. En kortvarig elektrisk impuls opvarmer svejsetråden, som blødgør plastmaterialet så det smelter sammen, efterfulgt af en køleperiode under tryk, hvor plasten stabiliserer sig i den nye sammensmeltede form, hvilket skaber en ekstremt stærk og præcis forsegling af posen.

  • Ideelt til: Standard plastposer i materialer som PE (LDPE og HDPE) og tyndere PP-folier.
  • Anvendelse: Udbredt til hurtig pakning af industriemner, fødevarer og farmaprodukter, hvor sikker lukning mod fugt og ilt er nødvendig.
  • Fordele: Ingen opvarmningstid, høj operatørsikkerhed (da svejsekæberne er kolde mellem svejsningerne) og et lavt strømforbrug.
  • Bemærk, at stadig flere posesvejsere fra Audion, særligt typerne ISM og Power Sealer er impulssvejsere, men med så stor effekt, at de også klarer endog meget tykke og varmefaste materialer.

Varmesvejsning af poser – Konstant varme til komplekse laminater

Ved varmesvejsning (også kaldet constant heat) holdes svejsekæberne på en konstant, kontrolleret temperatur. Denne metode er nødvendig, når man arbejder med tykkere materialer eller komplekse sammensætninger, der kræver en højere energitilførsel for at smelte.

  • Ideelt til: Barrierefilm, alu-laminater, papirlaminater, PP (polypropylen) samt specialmaterialer som Tyvek®.
  • Anvendelse: Særligt anvendt i medicinalindustrien og til sterile emballager, hvor præcis temperaturstyring er kritisk for at overholde dokumentationskrav. Også populær i fødevareindustrien til f.eks. kaffeposer og stand-up poser (doypacks).
  • Fordele: Giver en meget homogen svejsning på varmetolerante materialer og muliggør høj hastighed i kontinuerlige pakkeprocesser.

Hvilken metode passer til jeres produktion?

Begge svejsemetoder spiller en vital rolle i at opretholde produktkvaliteten og sikre, at indholdet forbliver intakt under transport og opbevaring. Valget afhænger primært af:

  • Materialet: Er det ren PE eller en kompleks laminatfilm?
  • Krav til dokumentation: Er der behov for en validérbar proces (f.eks. til Medico)?
  • Kapacitet: Hvor mange poser skal forsegles pr. minut?

Find den rette løsning hos Genpack i Farum

Som jeres lokale emballagepartner på Hirsemarken i Farum, står vi klar med ekspertise og et bredt udvalg af posesvejsere maskiner fra den førende producent hollandsk/tyske Audion. Vi hjælper jer med at teste jeres poser, så vi sikrer, at I får den maskine, der leverer den stærkeste og mest holdbare forsegling. 

Vil du teste dine poser hos os?

Vi inviterer dig gerne forbi vores showroom i Farum til en demonstration, eller du kan sende os dine prøveposer til test.

Kontakt os i dag på tlf. 44 48 62 00 eller mail: sales@genpack.com for professionel rådgivning om posesvejsning, eller besøg os på Hirsemarken 6-8, 3520 Farum.